Texas blues guitarist extraordinaire, ALAN HAYNES.
“Det vil være at underdrive, på kanten til fornærmelse, at kalde manden virtuos”, og “Alan Haynes play guitar as easy as he breathes”, er blot et par af de højtsvævende gloser, som koncertanmeldere har måtte ty til, for at beskrive af den Texanske guitar legende, Alan Haynes. Men ikke alene spiller han guitar, lige så ubesværet som han trækker vejret, han spiller også nærmest lige så meget guitar, som han trækker vejret. For selvom en koncert nemt kan være op mod tre timer nonstop, TEXAS STYLE, kan man sagtens finde ham med guitaren i hænderne, på hotelværelset bagefter. At han derfor nærmest er blevet ét med sin guitar, kommer tydeligt til udtryk når han står på scenen, hvor hans autenticitet, sjælfulde sang, og nærmest overjordiske virtuositet, tryllebinder selv det mest kræsne publikum - og mangt en guitar kollega. En ’guitaristernes guitarist’, der nævnes i flere interviews som et ’must hear’. Det, af så forskellige notabiliteter som Robert Cray og Jeff Beck, ligesom han adskillige gange har stået på scenen med de allerstørste. Stevie Ray Vaughan, Albert King, Buddy Guy, Albert Collins, Otis Rush, og ikke mindst Johnny Winter, som han tillige har indspillet med, og erklærer som sin største inspirationskilde. Noget der særligt høres på Alan Haynes’ sjælfulde vokal. Han turnerer gerne i Europa en gang om året, og har der nærmest haft Danmark som sit andet hjemland, de sidste tyve år. De sidste 12 år, tilmed haft en fast dansk rytmegruppe, bestående Henrik Poulsen på bas, og af Mads ’Tiny’ Andersen på trommer. Sidstnævnte må på denne tour dog erstattes af det unge trommeunikum, Mathias Rindom, da Mads er på landevejen med Anders Blichfeldt. Danmark har været den naturlige base, hvorfra Alan Haynes har han har turneret Europa tyndt, og plejet sin trofaste fanskare af utrættelige ’guitar aficionados’ og ’Hayniacs’. Alan Haynes kunne heller aldrig drømme om at rejse til Europa, uden samtidig at besøge Danmark, og gense sine mange fans og venner her. Ligesom der er flere spillesteder, der heller aldrig bare ville lade ham passere forbi, når han er på disse breddegrader. Som det så resolut lød fra booker Rasmus på MOJO, mindre end et minut efter en mail med bookingforespørgsel var afsendt: ”Alan Haynes har vi altid plads til, så JA TAK! Jeg glæder mig allerede..”
---------------------- LIVE anmeldelse fra Jelling Musikfestival (Leif Baun, Vejle Amts Folkeblad) Guitar Troldmand I Øjenhøjde ”Hvem i alverden er Alan Haynes? Jo, han er altså en forrygende bluesguitarist fra Texas. Han spillede de gode gamle standardnumre men med en fingernem virtuositet, der kun kunne forbløffe. Det var som om, han kunne spille hvad som helst. Eric Clapton kunne også noget af det, men det er længe siden, han har spillet sådan. Alan Haynes' røde Fenderguitar blev pisket gennem en imponerende variation af lyde, og det endda uden at skifte guitar mellem hvert nummer. Publikum var begejstret og klappede efter hver solo! Det siger meget om mandens evner. Ellers omgav han sig ikke med de store faldballader og stjernenykker. Der var ikke andet end den gode gammeldags - og svære - rocktrio med guitar, bas og trommer. Hele grejet kunne velvære i et folkevognsrugbrød, hvis det blev pakket rigtigt. Blues hører nok hjemme på de små teltscener, og her var en usædvanlig nær kontakt med publikum. Haynes søgte den selv. Han stod to meter fra de nærmeste med øjenkontakt under sangene. Han kunne tydeligvis spille uden at kigge. Soli og akkorder blev afleveret med største lethed, elegant og med nydeligt doseret showmanship. På forhånd forlød det, at han var ualmindelig sympatisk, og det holdt stik. Bagefter stod han ved hegnet, fik knus og blev hilst på. Og så tog han billeder med sit lommekamera fra scenen - af os! Her mødte vi en af bluesmusikkens arbejdsmænd. Han har nok aldrig haft albuerne til at blive rigtig stjerne, men han ser ud til at trives med åbenlys glæde ved at få lov at spille for et publikum på et niveau, som han i virkeligheden er alt for dygtig til at færdes på…”
CC: 300/350